SAMPLING – DEL 1 AF 3

KirNyheder1 Comment

Alle musikere, der har arbejdet med musik på computer, er på et tidspunkt stødt på juraproblematikken omkring brugen af samples. Muliggjort af musikteknologi er det et ophavsretligt paradoks, at man på den ene side ønsker at beskytte dyre produktioner mod misbrug, men samtidig ønskes en mangfoldig kunstnerisk frihed. En Google-søgning om sampling er så misvisende, at Rumkraft har lavet en tredelt artikelserie, der belyser de juridiske problemstillinger. Det er tanken, at vi alle bliver klogere på emnet, så vi bedre kan tage stilling til det.

 


 

DEL 1 AF 3 – DET EVIGE OPHAVSRETLIGE PARADOKS

Ophavsret er en kompliceret størrelse, som ikke engang den gængse jurist kan forholde sig til. Der er nemlig tale om nogle relativt firkantede regler, der kolliderer med en verden af kunst og litteratur. Og når ikke engang kulturhistorikere eller –debattører kan definere kunst – hvordan skulle juristerne så ku’?

 

Formålet med ophavsret

Det hele startede selvfølgelig med en optimistisk idé om, at det ville være supersmart at beskytte kreative personers værker mod kopiering. På den måde ville de kunne leve af deres kunst eller litteratur, og bibeholde et incitament til at fortsætte. Samtidig kommer det forbrugerne og samfundet til gode i form af henholdsvis underholdning og kultur. Smart, ikk’?

Men inden vi alle sammen klapper for højt i vores hænder, er der selvfølgelig også en ulempe. Når man beskytter et værk mod kopiering eller efterligning, afskærer man nemlig også fremtidige, kreative ildsjæle i at lave lignende ”frembringelser”, som det hedder på jurasprog. Og pludselig skal vi til at vurdere, hvorvidt kunstneren bare har været inspireret af en ”ophavsmand”, eller om han har efterlignet værket. Det ser vi nærmere på i DEL 2 af denne artikelserie.

 

Ophavsret og sampling

Hvor kommer sampling så ind i billedet? Jo, på et eller andet tidspunkt tilbage i 1940’erne begyndte Pierre Schaeffer og Pierre Henry at eksperimentere med lydoptagelser – såkaldte lydcollager med alt fra musik til maskinel støj. På Wikipedia defineres det som ”the act of taking a portion, or sample, of one sound recording and reusing it as an instrument or a sound recording in a different song or piece”.

 

sampling_screenshot

 

Men vi kender det nok bedst fra hiphopkulturen, der spirede i slutningen af 1970’erne. Apparaterne blev nemmere at benytte, billigere at købe og gav flere muligheder end traditionelt udstyr. Fx kunne undergrundsklub-dj’s benytte lydsiden fra kendte tv-reklamer til pludselige overraskelser midt i et velkendt disconummer. Publikum var paf. En ny kunstform var født. Vi havde set det med billedkunst-collager, men ikke rigtigt med lyd!

Og helt som forventet begyndte de oprindelige ophavsmænd at se et økonomisk incitament til at forbyde brug af samples. Hvis sample-kunstnere kunne tjene penge på at bruge samples, skulle de betale ved kasse 1. Sidenhen er den ellers blomstrende genbrugskultur skrumpet mere og mere som følge af højere og højere licensafgifter for brug af samples. I dag sidder rettighedshaverne, herunder især plade- og produktionsselskaberne, som altovervejende stærkeste forhandlingspart, når der skal gives tilladelse til brug af samples. Som elektronisk musiker afprøver man jo en masse samples, før produktet er klar til udgivelse – og så indser man, at man skal til at indsamle tilladelser.

Og man har intet at forhandle med (!)

 

Forældet lovgivning og sampling i dag

Konventionen, der beskytter lydoptagelser mod kopiering, er fra 1971 – et tidspunkt, hvor teknologien ikke tillod mere end “reverse”, “loop”, “fast” osv. Dengang var det altså relativt nemt at genkende det oprindelige musiknummer, hvis man havde “lånt” en lydstump. Men konventionens ordlyd efterlod et lille hul til fortolkning. I DEL 3 kigger vi på, hvordan de forskellige lande har fortolket dette, og ikke mindst hvordan den seneste udvikling kan være med til at åbne sluserne for sampling og den “kunstneriske frihed”.

 

Cliffhanger

For at opsummere de to nævnte problemstillinger, så er der for det første en juridisk fortolkning af grænsen mellem inspiration og efterligning. Det kommer vi ind på i DEL 2.

Men der er altså også en helt anden paragraf, der omhandler den direkte digitale brug af lydstumper, som selvfølgelig først vil omtales i DEL 3 – så hæng på!

(Læs “DEL 2 af 3 – INSPIRATION ELLER EFTERLIGNING” her)

One Comment on “SAMPLING – DEL 1 AF 3”

  1. Pingback: SAMPLING - DEL 3 AF 3 - Kan sampling retfærdiggøres?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *