Ras KjærboNyhederLeave a Comment

Er du selvstændig musiker eller underviser?

Hvordan spiller det sammen med A-kasse, dagpenge, eller din sidebeskæftigelse der hjælper med at betale regningerne?


Per 1. oktober 2018 træder nye dagpengeregler i kraft, hvilke gør det muligt at medregne dine aktiviteter både som lønmodtager og som selvstændig.

Følgende er citeret fra startupsvar.dk:

Forsikringschef i DANA – De selvstændiges A-kasse udtaler til startupsvar.dk
De vigtigste elementer i de nye regler.

Fremover kan alt arbejde, som du betaler skat af, medtages til opfyldelse af indkomstkravet og til beregningen af din sats. Du kan derfor tage flere opgaver af varierende omfang, og være mere fleksibel overfor en samarbejdspartner om arbejdet skal udføres som lønmodtager eller som selvstændig. 

Indkomstkravet opfyldes på baggrund af indberettet indkomst til indkomstregistret, B-honorar, som du har betalt arbejdsmarkedsbidrag af, og overskud fra selvstændig virksomhed.   Da alle indkomsterne kan medtages, sikrer du dig en højere dagpengesats ved ledighed. 

Går du med en idé, som du har mod på at prøve af under ledighed, får du nu mulighed for det, da du kan have en fritidsbeskæftigelse, der har karakter af selvstændig virksomhed.

Når fritidsbeskæftigelsen har et omfang, hvor du skal have et cvr-nr., ændrer fritidsbeskæftigelsen sig til en bibeskæftigelse.

Timerne, du bruger i din fritidsbeskæftigelse, medfører fradrag i udbetalingen af dagpenge, men du har ikke en begrænset ret til dagpenge. Når virksomheden ændrer sig til en bibeskæftigelse, bliver din dagpengeperiode begrænset.

 

Vi klapper i hænderne for ændringen, der forhåbentlig vil give Danmarks musikere og idémagere mere økonomisk ro.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.