De Fire Faser for en musikproducer

Intro

Det kan være frustrerende at opleve et mismatch mellem den tid vi bruger i studiet, og den mængde færdigt materiale vi står tilbage med. I denne artikel vil jeg prøve at redegøre for en række teknikker jeg over de seneste års tid har øvet mig på for at gøre mere musik færdigt. Jeg vil begynde med at fremsætte et scenarie mange af os sikkert kan genkende.

Jeg føler mig inspireret, åbner min DAW, skitserer min idé og følger den. Jeg finder et groove, et vokalsample, og det helt rigtige kick. Jeg er helt sikker på at jeg er på rette vej. Da jeg begynder at designe min bas-lyd, begynder det at skride. Mit flow bliver brudt da jeg prøver at lave flere ting på én gang: lyd-design og komposition.

Da jeg så tilføjer en lilletromme til mit track ligger den ikke helt godt i mixet. Jeg ved at det kan fixes med en compressor og lidt EQ, noget let saturation, og en smule subtil layering. Måske en EQ til og lidt mere compression. Eller måske noget mere distortion? Er det egentlig det rigtige sample jeg har valgt? Pludselig ser jeg på uret og jeg har brugt to timer på at mixe en snare der nu lyder af skrald. Projektet ryger i skraldespanden og jeg prøver at huske den gang det var sjovt at lave musik. 

Lyder det bekendt?

Outline

Jeg vil i denne artikel dele nogle af de erfaringer jeg har gjort mig omkring at splitte den kreative proces op i stadier, for dermed at kunne arbejde mere målrettet når jeg sætter mig for at lave musik.

Jeg har delt min proces op i følgende fire trin:

1. Idéer/Lyddesign
2. Sangskrivning
3. Arrangement
4. Mixdown/Mastering

Hvert af disse trin har en mappe i min Ableton-mappe. Derudover har jeg en mappe med småbidder og ufærdige idéer som aldrig bliver til færdige tracks. Det giver noget frihed at give sig selv lidt tid og plads til at rode.

Da jeg implementerede den nuværende version af mit system lavede jeg en hovedrengøring og lagde alle mine projekter i mappen Scraps. For at kunne bruge spacebar til at previewe filer, lavede jeg et lille export af hvert track. På den måde behøver jeg ikke at åbne Ableton Live for at huske hvordan “FedBasJaaaa69” egentlig lyder.

Derefter valgte jeg de projekter jeg gerne ville gøre færdige og flyttede dem fra Scraps-mappen til den pågældende mappe, alt efter hvor langt i processen jeg var. Hele idéen er at når jeg bevæger mig ind i en ny fase med et projekt, flytter jeg hele projektmappen ind i det pågældende stadies mappe.

Når jeg så er helt færdig med et projekt, flytter jeg det til min eksterne harddisk. På den måde farer jeg ikke vild i listen over projekter, og jeg begynder ikke på nye tracks hvis jeg har 5 tracks i arrangement-fasen.

Stage 0 – Scraps

Vi skal have lov til at rode lidt. Ikke alle projekter vi åbner bliver til et nummer, nogle gange når vi ikke videre end at smaske to lyde sammen, så jeg har en ekstra mappe til disse stumper.

Her gemmer jeg de musikalske blindgyder, de løse ender og interessante idéer jeg ikke har lyst til at arbejde videre på. Men hvem ved? Måske kan den bassline finde nyt liv som lead i et andet projekt, så derfor er de gode at have ved hånden.

Stage 1 – Idéer og lyd-design

Denne mappe er første trin i mine aktive projekter. Den indeholder små idéer, rå skitser, og loops der har potentiale til at blive til et færdigt track. Dette stadies mål er at skabe musikalsk materiale. Kvantitet over kvalitet.

Dette er fasen hvor jeg leger og udforsker. Jeg går på opdagelse i mine presets, gennemgår sample-biblioteket for inspirerende lyde eller designer nye og spændende instrument-patches. Der er en kæmpe befrielse i at åbne Ableton Live, bare for at lave en fed lyd, frem for at føle at jeg behøver gå i gang med at skrive et nyt nummer.

Hvis jeg støder på noget optur som ikke passer ind i det nuværende track, kan jeg bruge Ableton Live’s Collections (ny feature i Live 10) til at ‘huske’ drum racks, samples og presets jeg har lavet.

Jeg kan også bare sidde og jamme på computer-tastaturet mens jeg drejer på knapper, og optage outputtet til et nyt audio track. Den resulterende lydfil kan derefter gemmes i mit samplebibliotek, og kan afspilles vha. Simpler/Sampler i fremtidige projekter.

I denne fase er det en god øvelse at slukke for den indre kritiker. Det behøver ikke være godt og jeg skal ikke imponere nogen. Jeg skal bare lege og lave lyd. Hvis jeg støder på et par lyde eller en tonerække som jeg føler har potentiale, er det tid til at bevæge sig ind i næste fase.

Stage 2 – Sangskrivning

I denne fase transformeres rå idéer og lyde til musikalske formstykker. Hvis Idé- og Lyddesigns-fasens mål var at skabe musikalsk materiale, er denne fases mål at vælge ud og vælge fra.

Det er her jeg stiler efter at lave det 8, 16 eller 32 takters loop som forhåbentlig bliver hovedstykket i mit track. Som en kunstner der blander sine farver før de begynder at male, handler denne fase blandt andet om at lave en slags sonisk palet.

Jeg vælger trommer og percussion, bas-lyde, synths og atmosfæriske flader. Jeg skriver akkord-rundgange og melodier, programmerer beats og chopper vokaler. Mit endemål er ikke et helt track! Stadiet er en succes hvis det munder ud i et lækkert loop eller to, f.eks. vers og omkvæd.

Efter en session i sangskrivnings-fasen, kan det være en god idé at lave noget oprydning. Hvis jeg navngiver og farvekoder mine tracks og clips, samler trommer i én gruppe, synths i en anden osv. og sletter tomme spor, gør jeg det nemmere for mig selv at vende tilbage til projektet.

Stage 3 – Arrangement

Jeg skrev mine formstykker i Sangskrivnings-fasen og de skal nu kædes sammen til et sammenhængende nummer. Målet ved enden af dette stadie er en 90% færdig sang – noget du godt tør spille for dine venner.

På dette tidspunkt i processen har jeg hørt mit loop igennem hundredevis af gange, og nu er det tid til at placere de forskellige musikalske elementer over tid. Om du arbejder med vers, omkvæd og c-stykke, eller buildups, drops og breakdowns, dikteres tit ud fra hvilken stilart du producerer, men det er en god idé at lave et form-skelet (se den vandrette række af ‘hvide’ MIDI clips nedenfor).

En god øvelse kan være at trække et favoritnummer i den ønskede genre ind på et audio-track i Ableton Live, og så lave et track med tomme MIDI clips der viser rækkefølgen af formstykker. Til sidst kan du gemme dit MIDI-track i dit User Library, og senere bruge det som skabelon til at arrangere et nyt nummer. Med tiden vil du opbygge erfaring i at arrangere, og vil ikke længere behøve skabelonerne.

Det er som regel også i denne fase jeg indsætter transitions-effekter. Noise sweeps, crash-bækkener afspillet baglæns og syntetiske blip-blop-lyde med masser af delay, kan tydeliggøre en overgang fra ét formstykke til et andet.

Når der ikke er mere musikalsk at tilføje eller fjerne, er det tid til at flytte projektet ind i næste (og sidste) fase.

Stage 4 – Mixdown/Master

Dette er endestationen for mit projekt. Målet ved enden af dette trin er at få tracket til at lyde så godt at det er klar til at blive uploadet til min Bandcamp, spillet i et DJ-set, sendt ud som demo eller sendt videre til en mastering-tekniker.

Først eksporterer jeg alle tracks som individuelle lydfiler. Dette gør at jeg ikke hele tiden vender tilbage og laver små-ændringer i kompositionen, for ellers ville jeg aldrig blive færdig.

I mixdown-fasen skruer jeg helt ned for alle tracks, og skruer derefter op for sporene ét efter ét. Når man har lyttet længe til sit nummer er det nemt at miste overblikket, og man vænner sig til balancen mellem de forskellige elementer. Dér kan det føles nemmere at skrue alt ned og så arbejde lag for lag. Jeg plejer at introducere lagene i denne rækkefølge:

1. Kick/Bas
2. Snares/Claps
3. Percussion
4. Hats/Shakers
5. Vokaler
6. Synths/Harmonier
7. FX

Dette kaldes et groovebaseret mix, men rækkefølgen er selvfølgelig op til dig og din stil. I andre genrer ville et prioriteret mix give bedre mening, f.eks. kan du starte med vokalen og synth-fladerne, og så mixe resten af nummeret op omkring de vigtigste elementer.

Derudover kan jeg bruge alle mulige forskellige mix-teknikker for at få min sang til at lyde så godt som overhovedet muligt. F.eks. kan jeg bruge compressorer til at kontrollere dynamikken, saturators til at fremhæve overtoner og EQ’s til at fjerne uønskede frekvenser, så de forskellige elementer ikke slås om pladsen.

Konklusion

Som musikproducerer har vi mange roller, og disse roller kræver forskellige kompetencer og mindsets. Vi er sangskrivere, vi er lyddesignere og vi er mix-teknikere. Vi er komponister, instrumentalister, programmører, og social media managers. Der er ikke nødvendigvis noget galt med dette, men det kan lede til en hel masse frustrationer – og det skulle helst være sjovt og givende at lave musik.

Jeg har oplevet at jeg med dette system får tid til at synke ned i de enkelte roller alt efter hvor jeg er i processen. Jeg prøvede i starten at følge systemet til punkt og prikke, men jeg har lært at det var vigtigt for mig ikke at være alt for firkantet. Nogle led i processen er sekventielle – dvs. at de kommer én efter én. Det giver f.eks. ikke mening for mig at mixe eller mastere når jeg kun har skrevet et otte-takters loop.

Andre led er iterative. Det vil sige at når jeg i arrangements-fasen hører musikken i kontekst, godt kan få nye musikalske idéer. Jeg kan også godt finde på at lave lidt lyd-design i sangskrivningsfasen hvis jeg kan høre en idé for mig. Hvis du kan høre at der er noget sub på vokalerne og det forstyrrer lytteoplevelsen eller hvis din snare er 12 decibel for høj skal du selvfølgelig have lov at tilpasse dem.

Husk, dette er bare en række guidelines der har hjulpet mig, og ikke faste regler du skal følge. Det vigtigste jeg har lært af dette system, er bevidstheden om hvilken hat der passer til hvilket job. Hvis vi gemmer mixet til mix-fasen og ikke laver arrangements-ændringer mens vi mastererer, giver vi os selv den bedste grobund for at lave vores musik færdig og dele den med omverdenen.

Artiklen er skrevet af Gudjon Andri aka. Gavnlig (gudjon@rumkraft.dk).