Spaceball medlemsskab

Thomas Lehde Pedersen Stoopit FreshDet er vanvittigt befriende og inspirerende at mødes med ligesindede, og suge til sig af deres ideer og perspektiver.

På Rumkraft er der altid nogen jeg kan ta’ en nørdet sludder med. Alle er super flinke og der er altid varm kaffe 🙂Stoopit Fresh aka. Thomas Lehde Pedersen

Hvad er en Spaceball?
Rumkraft er et sted skabt for dem der bruger det, af dem der bruger det. Som Spaceball medlem støtter du det sted – og du får gratis adgang til alle workshops samt adgang til vores lokaler og udstyr. Alle kan blive en Spaceball.

Hvorfor hedder det Spaceball?
Klangen af kun for medlemmer ringer ikke så smukt i vores ører. Alle kan blive en Spaceball, ingen tidligere erfaring er nødvendig. Medbring gerne et smil samt et åbent sind, så lover vi at gøre det samme.

Okay, men hvorfor hedder det virkelig en Spaceball?
Folk på Rumkraft deler viden og idéer imens de hænger ud, nørder og drikker kaf’. Idéer kommer fra hovedet.. fra folks ball(s). Ja, vi ved godt det spiller bedre på engelsk, så lad os bare holde os til at det er en genial film.

Er det så kun for über nørder og drenge der kun kan snakke tech?
Nope. Rumkraft er et sted for alle med hang til musik og teknologi. Om du er DJ, producer, danser, sanger eller lytter, så er du velkommen. Alt derimellem og udenfor, ligeså. Og, vi har faktisk en del kvindelige brugere. Kom selv forbi og mærk stemningen.

Koster det penge?
Jep. Prisen for medlemsskab er 100 kr. om måneden, eller 1.000 kr. for et helt år. Det er en kæmpe støtte at modtage, så tusind tak til alle nuværende og kommende Spaceballs.

Hvorfor skulle jeg betale penge for det?
Først og fremmest får du en række fede fordele (se listen). Du kan komme forbi og bruge Rumkraft’s faciliteter under LAB TIME. Sekundært, så hjælper et månedligt beløb til med at drive Rumkraft. Det betaler for gratis kaffe, te, toiletpapir og som bonus til de frivilligt aktive.

Som medlem kommer du GRATIS med på alle workshops. Enkelte til halv pris dog, hvis det er dyrt at sætte op.

Når du er indskrevet på et kursus på Rumkraft, er du automatisk Spaceball medlem under hele studieperioden.

  • LAB TIME

    Kom og arbejd med andre musikere og kreative hoveder på Rumkraft hver ONSDAG og SØNDAG fra 14-17.

  • GRATIS WORKSHOPS

    Kom gratis med til alle workshops på Rumkraft som Spaceball medlem. NB. enkelte workshops er til halv pris, hvis de er dyre at sætte op.

  • DJ DECKS

    Kom og øv at DJe og spille plader eller USB på to af de legendariske Technics 1210 pladespillere med Traktor Scratch tidskodevinyl og Native Instruments Z1 DJ mixer.

  • KONTROLLERTEK

    Kom og arbejd på en af vores mange MIDI controllere:
    Push 1 & 2, APC40, diverse Novation Launchpads, Novation LaunchKey, etc.

Bliv Spaceball
medlem