Elektronisk sommerskole 2019

2.800,00 DKK 2.200,00 DKK

Rumkraft er klar med årets sommerskole for børn og unge i alderen 10-16 år. Kom og prøv kræfter med sampling, DJ’ing og fede beats! Over fire dage producerer deltagerne en masse musik sammen, både hver for sig og med hinanden. Målet er at vi hver dag får lavet nogle færdige stykker musik, som familie og venner kan komme og høre ved afslutningsarrangementet den sidste dag. Vi glæder os til at fejre sommeren med Jer og lave fed musik!

Beskrivelse

Elektronisk sommerskole for børn og unge – lær at lave musik på iPad og laptop og prøv at DJe hos Rumkraft i København

Rumkraft inviterer unge til at lave musik i deres sommerferie og prøve at DJe på vores elektroniske musikskole, alder fra 10 til 16 år

Oplev fire fede dage, hvor du får produceret en masse musik sammen med andre børn og unge. Den sidste dag kan din familie komme og høre musikken som du og de andre deltagere har lavet. Undervejs vil du få en række forskellige udfordringer, f.eks at efterligne et beat, at lave musik på tid, arbejde sammen to og to, optage lyde og bruge dem i musikken på computeren m.m.

Hver dag vil der være et kort oplæg fra underviseren, som hele holdet er fælles om. Du kommer også til at arbejde alene, så du kan fordybe dig.

Du får selvfølgelig hjælp til dit arbejde hele vejen igennem, lige meget hvilket niveau du er på. Det er en fordel hvis du allerede kan lidt, men det behøver ikke være på højt niveau – der er plads til forskellighed. Det vigtigste er, at du er vild med musik, nysgerrig på at prøve nye ting og har mod på at finde på dine helt egne ideer. Og så plejer det også at være rigtig hyggeligt at være sammen med

Tag din computer med eller lån en af os (skal aftales på forhånd, da der er et begrænset antal). Vi har Ableton Live Suite 10.1 på vores computere, men du er velkommen til at tage et andet program med på dit eget device. Vi har både PC og Mac computere, høretelefoner og musikcontrollere (Ableton Push 2 og professionelt DJ udstyr) som der kan arbejdes på. Det anbefales at medbringe et USB-stik hvis man skal låne en computer.

Hos Rumkraft handler det om at have det sjovt imens man får skabt noget kreativt både for sig selv og med andre, derfor har vi fokus på det udøvende og legende mere end det abstrakte og tekniske. Underviseren er certificeret, pædagogisk, aktivt udøvende musiker med en passion for musik og undervisning.

HVORNÅR
Mandag, tirsdag og onsdag fra kl. 10-14 og torsdag kl. 12-17 med musik og undervisning. Sidste time fra kl. 16-17 torsdag er afslutningsarrangement hvor deltagerne præsenterer deres værker for forældre og venner.

Hver dag indeholder: små opgaver, producertips, labtime (egen fordybelse), frokost (madpakke) og lytterunde/opsamling til sidst. Dagene vil dog have forskellige fokuspunkter:

  • Mandag d. 5. august kl. 10-14 – Intro, producerteams (arbejde i par) med opgave.
  • Tirsdag d. 6. august kl. 10-14 – Lav dit eget virtuelle instrument af egne samples
  • Onsdag d. 7. august kl. 10-14 – Prøv at DJ’e – egen og andres musik
  • Torsdag d. 8. august kl. 12-17 – Tracks gøres færdig, forberede arrangement, afvikle arrangement.
    (sidste time fra kl. 16-17 præsenterer deltagerne deres værker for forældre og venner og vi fejrer)

HVOR
Rumkraft – den elektroniske musikskole
Læssøesgade 14, baghuset C
2200 Købehavn N

PRIS
2.200 kr for 17 timers musiklavning og undervisning (rabat ved tilmelding af flere på én gang – kontakt os)

*det kræver mindst 6 tilmeldte før holdet oprettes

Du kunne også være interesseret i...